Computer slukker pludseligt – Løsning og Fejfinding

Hjem/Alle indlæg, Hardware, Tips og Tricks, Windows/Computer slukker pludseligt – Løsning og Fejfinding

Computer slukker pludseligt – Løsning og Fejfinding

Det hele startede for et par dage siden, min stationære computer begyndt at slukke pludseligt. Når jeg begyndte at spille grafisk tunge spil eller udføre andre resurse krævende handlinger. Computeren slukkede og genstartede simpelthen, uden varsling og uden blå skærm eller logs, som gjorde det en del besværligere at fejlsøge på problemet. Men i de fleste tilfælde når en computer slukker pludseligt, så skyldes det varme problemer, det hjalp lidt på fejlsøgningen. En computer er i grove træk bygget på et bundkort, som har et stykke software kaldet BIOS, som holder styr på din hardware opsætning og konfiguration. bios overvåger for eksempel også hardware temperaturen, og har en max temperatur indstillet. Hvis temperaturen overstiger den maksimale værdi, så vil computeren slukke helt eller slukke og genstarte.

Computer slukker pludseligt

Fejlsøgning metoden du finder længere ned, kan udføre på både bærbar og stationære. Men det vil være svært/umuligt selv at udføre nogle af punkterne på en bærbar, da ikke bare kan købe en ny CPU køler eller lignende. Bærbare computere slukker i de fleste tilfælde på grund af varme problemer. Det er derfor godt at starte med at lave en grundig rensning af computeren, for at sikre frie luftveje 🙂 Spring direkte til fejlsøgningsmetoden her. 

 

Nå, tilbage til fejlsøgningen. Jeg målrettede min fejlsøgning, da det tydede på et varme problem. Jeg begyndte derfor at lave en fejlsøgningsoversigt. Jeg valgte at starte med at fejlsøge på mit grafikkort, fordi jeg for nylig har udskiftet grafikkortet i computeren. Jeg åbnede derfor et monitor software kaldet Asus Tweak 2, som fulgte med grafikkortet. I programmet kunne jeg blandt andet overvåge temperaturen på grafikkortet. Med monitor software åben på den ene skærm og Call of Duty, åben på den anden skærm, så kunne jeg overvåge og logge temperaturen, mens jeg spillede.  Jeg nåede at spille omkring 5 minutter, og så slukkede computeren pludseligt. Inden computeren slukkede lå grafikkort temperaturen, på omkring 65 grader. Hvilket ikke er en særlig høj temperatur, når grafikkortet bliver belastet.
Jeg udelukkede derfor grafikkortet for nu, og forsatte videre til næste fejlsøgningspunkt, CPU. Computerens processer(CPU) bliver næsten hele tiden belastet og så udleder den en del varme, så det kunne være synderen til, mit lille irriterende computer problem.  Jeg valgte derfor at overvåge min CPU temperatur med et software kaldet Core temp, som blandt andet kan logge og overvåge temperaturen på CPUen.
Godt vi prøver igen!. Jeg havde Core temp. kørende på den ene skærm og Call of duty, på den anden skærm. Og så BOOOM så skete det igen! Computeren slukkede denne gang efter omkring 7-10 minutter. På de små ti minutter, lå CPU temperaturen og svingede mellem 70-81 grader. Hvilket jeg vil sige er alt for højt.
Indstillingen max CPU temperatur var angivet til 98 grader på computeren, hvilket er ekstremt højt. Men det kunne være løsningen alligevel. Jeg tjekkede derfor Intel’s anbefalede max temperatur på I7 processeren og den var angivet til 72 grader. 72 grader er en del lavere en den temperatur jeg oplevede i Call of Duty. Jeg besluttede derfor at udskifte min CPU blæser, da den alligevel var en dårlig standard Intel box CPU blæser, som larmede helt vildt under belastning! Efter udskiftningen af CPU køleren, tænkte jeg ”Yes, nu skal der sku games, det må være løsningen det her!”. Jeg tændte computeren og gik direkte i bios for at tjekke konfigurationen og overvågning af den nye CPU blæser og det hele så fint ud. Jeg genstartede, og computeren startede op i windows. Derefter åbnede jeg igen programmet Core temp, på den ene skærm og Call of Duty på den anden skærm. Nu kører det sku, tænker jeg, og temperaturen på CPUen lå på maksimalt 53 grader, mens jeg spillede, hvilket var en klar forbedring fra de 70 til 80 grader.
FEDT problem solvedJ
Meeeeeen nej det ville da være for nemt, efter 20 minutter skete det igen, Boom!. Computeren slukkede pludselig trods de store forbedringer på CPU temperaturen. Jeg udelukkede derfor CPUen, da det ikke længere tydede på, at den var årsagen til problemet.

 

Men hvad kan det så være?
Så har vi PSU(Strømforsyning), RAM, ssd(harddisk) og temperaturen på selve bundkortet.
I mit tilfælde virkede strømforsyningen som det bedste bud, da den sidder omvendt af de fleste strømforsyninger i computere. Hvilket vil sige at blæseren på strømforsyningen, blæste luft ud under selve computeren via gitret i bunden af kabinettet. Jeg havde derfor ikke frit udsyn til mængden af snavs og støv strømforsyningen indeholdte. Jeg valgte at skrue strømforsyningen ud af computeren og skrue den fra hinanden, så jeg kunne se hvor meget støv den indeholdte. Lad mig bare sige det, som det er, den indeholdte en stor mængde støv mellem de to transformere. Jeg rensede derfor strømforsyningen med en støvsuger og et par vat-pinde og samlede den derefter igen.
Efter alt kabling af strøm i computeren, tænder jeg computeren igen.

”Husk nu tredje gang er lykkes gang”

Jeg er kørende igen, jeg åbner derefter Core temp og mit grafikkort overvågnings software og derefter åbner jeg Call Of Duty!

Alt ser fint ud. CPU og grafikkort ligger på en lav temperatur. Jeg havde desværre ingen, mulighed for at overvåge temperaturen på min strømforsyning. Jeg forsætter derfor med at spille for at se om problemet skulle opstå igen.  2 timer senere og stadig ingen crash, HURRA.

 

Jeg har nu spillet i nogle dage, uden at opleve et eneste crash på computeren.  Jeg må derfor konkludere at strømforsyningen, var årsagen til, at computeren slukkede pludseligt. Jeg kunne måske have fået computeren, til at virke med den gamle CPU blæser, men jeg ønsker ikke at udsætte mit hardware, for så høje temperature, da det nedsætter leve tiden på hardwaren.
Det var så min lille historie, men det er desværre ikke sikkert, at det er den samme hardware, software som gør at din computer chrasher pludseligt. Derfor finder du en rimelig bred vejledning herunder, til hvordan du kan udføre en fejlsøgning på din computer.  Vejledningen virker måske lang, men der er så mange forskellige ting, der kan få din computer til at slukke pludseligt.
Hvis du benytter nedenstående fejlsøgningsmetoder, så er der stor mulighed for, at du finder årsagen til problemet. Det kan være både hardware og software.

 

Fejlsøgning til Computer slukker pludseligt

Nedenstående er en bred måde at fejlsøge på, hvilket vil sige at der måske er nogle punkter du kan springe over, hvis du har noget ekstra forståelse og viden omkring din computer. Hvis et af punkterne ikke er nødvendige eller hvis du ikke oplever fejl eller problemer, så springer du blot videre til det næste punkt på listen. Find evt. din bundkorts manual frem og find frem til minimums konfigurationen. Kør med minimum konfigurationen, for at se om du vil opleve det samme problem.   1 Det bedste sted at starte.

  1. Har du udført nogle ændringer på systemet. Altså har du opgraderet nogle enhedsdrivere eller udskiftet noget hardware i computeren?
    1. Hvis du har installeret nye drivere, kan du evt. prøve at Roll back til en ældre driver, eller sikre dig, at driveren er udgivet af selve producenten er produktet.
    2. Hvis du har udskiftet hardware, så start med at fejlsøge på det hardware du har udskiftet.
  2. Overvåg temperaturen på hardwaren i computeren.
    1. Download Core temp for at overvåge CPU temperaturen
    2. Download / åben dit grafikkort monitor program fra din grafikkort leverandør.

I de fleste overvågningsværktøjer kan du aktivere logging, som måske er en nødvendighed, hvis du ikke kan se dit overvågningsværktøj, på samme tid, som du benytter computeren. Brug derefter computeren, som du plejer at gøre, når du oplever computeren slukker pludseligt.

Jeg vil anbefale at din hardware temperatur, ikke overstiger 70-80 grader.  Hvis din computer er ideel, så burde CPU’en og grafikkortet ikke have temperaturer på over 30-40 grader.
Hvis du under overvågningen, registrerer høje temperaturer, så er en rengøring af computeren ikke et dårligt sted at starte. Sluk og unplug computeren. Støvsug og brug evt. vat pinde til en grundig rensning af kabinet, blæsere, køler ripper, ram, bundkort, Strømforsyning (husk at fjern støv inde i selve strømforsyningen også J), grafikkort og harddiske.

Prøv derefter igen at teste om det løste problemet. Hvis du stadig oplever varme problemer, kan du være nødsaget til at udskifte CPU blæsere, kabinet blæsere, eller grafikkort blæsere. Nye og bedre blæsere burde kunne løse varme problemet. Hvis du har udskiftet blæsere, så burde du kunne se en stor forbedring på temperaturen på computeren. Men måske forsætter problemet alligevel? Følg næste punk

  1. BIOS og drivers

Selvom du ikke har lavet ændringer på hardware eller installeret nye drivere, kan det hjælpe at downloade og installere, de nyeste drivere fra din producent hjemmesider.
Derudover bør du også installere den nyeste BIOS firmware til dit bundkort. Fordi en opdatering af BIOS kan rette fejl og forbedre stabiliteten på computeren.

  1. Dårlig Strømforsyning?

Da computeren slukker pludseligt kunne der også være tale om en dårlig strømforsyning. Strømforsyningen kan være blevet lettere defekt eller måske er den ikke ”stor” nok til at kunne trække dit hardware (kun et tilfælde, hvis du har udskiftet hardware).

Udskift din strømforsyning eller prøv den på en anden computer, med lignende strøm krav, for at teste om strømforsyningen, kunne være årsagen.

  1. Operativ System

For ikke at skulle komme til at udskifte for mange dele i computeren, som måske ikke er nødvendige. Så bør du re-installere eller installere windows på en ny harddisk. På den måde kan du se om problemet skyldes dit Windows operativ system.

  1. RAM

RAM kan i nogle tilfælde også være årsagen til computeren slukker pludseligt. Men med RAM fejl, vil man i de fleste tilfælde, få blå skærm i Windows. Men for at være på den sikre side, bør du udføre en ram test.

Windows har en indbygget RAM tester kaldet ” windows memory diagnostic” eller findes der også et lille fantastisk program kaldet Memtest..

Kør en ram test og se efter RAM fejl i resultatet. Hvis testen viser fejl, så bør du udskifte den RAM blok, som melder fejl.

  1. Grafikkort

Problemer med grafikkort vil i de fleste tilfælde også blive vist med en Blå skærm, men for at sikre at grafikkortet ikke er årsagen, bør du køre en grafiktest.

Download og kør FurMark

Hvis du oplever at computeren slukker pludseligt eller blå skærm under testen, så kan du fjerne, udskifte eller forsøge at køre uden grafikkort, for at se om det løser problemet. Hvis du oplever blå skærm, så bliver der i de fleste tilfælde placeret en dump fil, som du kan undersøge. Vejledning til fejlsøgning af blå skærm her.

  1. CPU

Det samme som RAM og grafikkort, så kan CPU’en også indeholde fejl, som får computeren til at crashe. Kør derfor også en CPU stress tester. Programmet HeavyLoad, kan stress teste din CPU, ved at belaste alle CPU kerner 100%.
Igen udskift, hvis du oplever samme problem.

  1. De sidste

Så er der ikke særlig mange ting tilbage i computeren. Hvis du har testet ovenstående og ikke fundet nogle fejl eller problemer, så er der kun harddiske og bundkort tilbage. Det er meget, meget sjældent, at bundkort og harddisk, kan skabe denne form for problemer. Men Hvis alt andet er testet og virker perfekt, så må synderen kunne findes her. Harddisk test kan udføres direkte i Windows. Desværre er der ikke nem måde at lave en sikker test af et bundkort, udover hvis du kan sætte det i en anden computer, eller benytter andet hardware. Så hvis du ikke har fundet løsningen i ovenstående punkter, så kan sidste udvej være udskiftning af bundkort.

 

Det var fejlsøgningsmetoden. Jeg håber du fandt det brugbart og fik løst dit problem, med at computeren slukker pludseligt.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, skal du være velkommen til at skrive en herunder, ellers siger jeg tak for din tid 🙂

 

 

 

 

 

By | 2017-03-10T20:35:16+00:00 november 27th, 2015|Alle indlæg, Hardware, Tips og Tricks, Windows|0 Comments

About the Author:

Jeg er uddannet IT-supporter ,siden da har jeg haft en fuldtidsstilling i en ServiceDesk og i min fritid roder jeg lidt med Vislo og andre webtjenester. Jeg er meget interesseret i diverse technologier indenfor computerens verden og elsker udfordringer. Hvis i har brug for hjælp eller har spørgsmål, så skal i være velkommen til at kontakte os.

Læg en kommentar